På Vámház körút 1-3 ligger den store markedshal. Hvis man tager den blå metro til Kálvin tér, er der der ikke langt at gå fra stationen til markedshallen. Udefra ligner den en banegård, men inden for porten kommer man nærmest til en by i byen, der ligger beskyttet under et vældigt tag af glas og stål. Hallen er på 10.000 kvadratmeter og blev opført i 1896 efter fransk forbillede. Her er store fødevareforretninger med kød, fisk og grøntsager.
På førstesalen handels der med souvenirs i form af skakspil og meget andet håndværk i træ samt duge og andre tekstiler i traditionel stil. Her kan man også købe både mad og drikkevarer, hvis man trænger til at få tilført ny energi efter at have udforsket markedshallens mange spændende butikker.